5 tips til en billig storbysferie

Mikkel Veldt Andersen 14/12-2015

For at få et afbræk fra den travle studie-hverdag, kan det være skønt med en lille ferie sommetider. Personligt er jeg stor fan af storbysferier, da her ofte er en masse at se, en del historie og meget liv. Dog oplever storbyerne i Europa turister konstant hele året rundt, og derfor er priserne høje på diverse spisesteder, hoteller, bar osv. Men kan det slet ikke lade sig gøre, at tage en storbysferie for studerende kun med SU?

 

Jeg tog af sted i 10 dage, hvor jeg brugte 4 dage i Berlin, 1 dag i Dresden, 3 dage i Prag og sluttede 2 dage mere i Berlin. Mit mål var, at få en god oplevelsesrig ferie med et så lavt budget som muligt, uden at skære ned på måltider.

Her står jeg ved motorvejen fra Berlin til Prag med et skilt, hvor

der står ”fahren Sie nach Prag?”. Det tog mig 3 lift og 18 timer at

komme fra Berlin til Prag via hitch-hike. En tur som normalt tager

4 timer og koster 20 euro med carpooling.

 

 

Det vil blive en længere stil, hvis jeg skal fortælle om de mange erfaringer og oplevelser jeg fik under turen, så i stedet har jeg lavet 5 gode råd til, at få en god men stadig SU-venlig storbysferie.

 

 

1)   Planlæg det meste i god tid, både for at få gode priser, og spare tid på det under ferien.

 

2)   Spar penge på transport. Brug https://gomore.dk/ eller http://www.carpooling.co.uk/, som

      er et koncept, hvor man kan se de lift, som folk tilbyder fra sted til sted. Ofte meget billigt,

      da folk bare gerne vil have dækket nogle af deres omkostninger ved turen. Ellers er det

      altid muligt at blaffe, da det jo er helt gratis lift, i så fald brug http://hitchwiki.org/ til at

      finde gode steder at stå.

 

3)   Book ind på hostels. Hvis man ikke er sart, er et dorm, hvor man deler værelse, køkken 

      og bad med mange andre en billig løsning. Man har selv en seng og ofte et skab til at

      låse sine ting ind i. Her kan findes mange med god central beliggenhed i de fleste

      storbyer til under 10 euro pr. nat.

 

4)   Ha’ altid en ske på dig. Man sparer hurtigt mange penge ved, at undgå alt den dyre

      morgenmad på hostels, cafeer osv. og i stedet købe de her små yoghurter til morgenmad

      i dagligvarebutikkerne. Så er der penge til god middag og aftensmad i stedet.

 

5)   Undgå turistfælder. Benyt dig i stedet af fri wifi rundt omkring og læs, om hvad der er at

      se og dets historie. Eller find en free guided tour, som er et koncept i næsten alle stor-

      byer, hvor en guide samler en gruppe mennesker, og viser dem rundt og fortæller i 2,5

      timer. Prisen for det bestemmer man selv, da de kun lever af drikkepenge.

 

 

Hvis man sådan nogenlunde følger disse 5 tips, er det muligt med en forlænget weekend til omkring 1000 kr. i storbyer som Berlin, Prag, Amsterdam osv.

Man kan tage af sted alene, som par eller med en håndfuld venner. Det gode ved hostelt er, at der altid er god mulighed for at socialisere sig med andre.

 

//Mikkel

You need to be logged in to comment
There are no comments yet...