Psykologhjælp til studievenlige priser

Maria 16/11-2020

Guide til psykologhjælp til studievenlige priser

 

Det er en stor beslutning hvis du, eller en du kender, har valgt at starte i forløb hos en psykolog. Samtidig kan der være mange forskellige årsager til, at en person starter hos en psykolog, hvilket ikke altid er lige let at tale om. For at du kan få den bedst mulige vejledning, hvis du overvejer at starte hos en psykolog, er der nogle essentielle proceselementer, du bør have for øje. I dette indlæg har vi derfor samlet de 3 vigtigste faktorer, som du bør tage med i dine overvejelser.

 

1 Mor, far, vennerne - eller en psykolog?

Det er vigtigt, at du taler med dine forældre eller venner, hvis du har noget, som du vil af med. Din familie og nærmeste venner dømmer dig ikke for den, du er. De vil med glæde lytte til dine problematikker og giv dig et kram, hvis du har brug for det.

 

Menneskelig kontakt og relationen imellem er vigtig for din mentale velvære og kan faktisk have en markant indvirkning på, hvordan du har det.

 

Det er dog ikke alting, som dine nærmeste kan hjælpe dig med. De følelser eller problemer man som ung typisk oplever, er typisk en konflikt mellem dig og ja, dig. Den indre konflikt og uro kan resultere i bl.a. tankemylder, koncentrationsbesvær og stress.

 

Her er det psykologens opgave at give dig værktøjerne og processerne til at arbejde med konflikten, så du kan få energien tilbage.

 

Du behøver ikke være diagnoseret eller henvist fra en læge for at søge hjælp hos en psykolog. Trænger du til tale med en, som er ikke kender dig privat, men i stedet har et erhverv, der er specialiseret til at tage hånd om lige præcis den slags udfordringer, kan det anbefales at tage fat i en psykolog.

 

2 Find et forløb, der passer til dit budget

At komme i forløb hos en psykolog kan være en relativ dyr fornøjelse. Selvom det kan være besværligt at prissætte mental velvære, er det desværre et vigtigt element, du bør være opmærksom på.

 

En typisk konsultation hos en psykolog, om det er en psykolog i Århus eller København, koster typisk 900-1.000 kroner. Dette er prisen uden tilskud fra det offentlige.

 

Et tilskud fra det offentlige dækker op til 60% af psykologens honorar, men dette kræver dog, at du har fået en henvisning fra din praktiserende  læge, og at psykologen har en overenskomst med sygesikringen.

 

Er du mellem 18 og 21 år og er blevet henvist grundet angst eller depression, kan du få gratis psykologhjælp helt frem til d. 31 december 2021. Husk at din henvisning skal tages i brug inden, der er gået en måned.

 

Hvis du er studerende har du, hos nogle psykologer, mulighed for at få studierabat. Selve prisen varierer fra praksis til praksis. Dog bør du ikke gå på kompromis med kvalitet, når det kommer til noget så vigtigt som mental velvære. Overvej derfor om de ekstra penge ikke er godt givet ud.

 

3 Vælg den rette psykolog

Valget af den rette psykolog er særdeles vigtigt. Det er nemlig vigtigt, at du finder en person, som du føler dig tryg hos og har en god kemi med.

 

Alle psykologer er naturligvis meget imødekommende og hjælpsomme, men det personlige bør også harmonere for det bedst mulige udfald af dit forløb. Hvis du bliver henvist af en læge, så er det baseret ud fra tidligere oplevelser fra personer, der har været i forløb hos dem. Denne liste over psykologer er ikke altid komplet, og du må meget gerne spørge lægen ind til, hvordan det kan være, at den pågældende psykolog blev anbefalet. Det er ikke nødvendigvis den rette løsning for dig at gå med lægens anbefaling, hvis ikke udfordring og kompetencer stemmer overens.

 

Du kan typisk finde ud af, hvad de forskellige psykologer er specialiseret i ved at besøge deres hjemmesider. Disse sider indeholder typisk også en oversigt over priser og ydelser samt, om du kan få tilskud til behandling. Her præsenterer de også, hvordan deres fremgangsmåde er, og hvordan dit forløb formentlig kommer til udfolde sig.

 

Reagerer du nogen gange uforståeligt eller meget instinktivt i sociale eller personlige situationer, kan det være, at du har en personlighedsforstyrrelse. Her findes der eksempelvis psykologer, som specialiserer sig inden for præcis dette emne. Derfor anbefaler vi, at du undersøger den enkelte psykologs speciale og kompetencer, inden du tager den endelige belsutning.

 

Hvis du har overvejet, om du bør søge psykologhjælp, håber vi, at dette indlæg har bidraget til din overvejelsesproces. Til trods for et stramt budget er det altså stadig muligt at få den rette hjælp, hvis bare man leder grundigt nok.

 

You need to be logged in to comment
There are no comments yet...