Boligstøtte – Lidt ekstra til dig hver måned

Claus Hansen 15/11-2014

Har du ikke fået søgt boligstøtte endnu, takker du nej til lige i underkanter af 1.000 kr. hver måned. Vel og mærket 1.000 skattefrie kroner. Det er meget ekstra at have hver måned, når man er på SU.

Boligstøtte er et tilskud til din husleje og bliver udbetalt af Udbetaling Danmark. Det er ikke alle, der kan få boligstøtte, og der er forskel på, hvor meget forskellige personer kan få. En af de faktor der spiller ind er, hvor meget alle i husstanden får i indkomst, men er du på SU, er din indkomst så lav, at du er berettiget til boligstøtte.

 

 

Hvornår kan jeg få boligstøtte?

 

- Når du bor i en helårsbolig med eget køkken, hvor der vand og afløb.

- Bor du sammen med kæresten/vennen/roommate i en almindelig lejlighed, kan en af jer søge om boligstøtte.

- Bor du alene, kan du få boligstøtte.

- Bor du i et kollektiv bofællesskab af mindst 5 personer, kan du/i få boligstøtte.  

 

Hvornår kan jeg ikke få boligstøtte?

 

- Hvis du bor i en lejlighed uden køkken, vand og afløb, eller bor du ikke i en helårsbolig.

- Bor du på kollegie, hvor du deler køkken med andre, kan du ikke få boligstøtte

- Bor du i et kollektiv bofælleskab af mindre en 5 personer, kan du/i ikke få boligstøtte

 

Hvor meget kan jeg få?

 

Hvor meget du kan få, afhænger af din husleje. Du kan først få boligstøtte, hvis du har en husleje, der overstiger 1.975 kr. hver måned. Du kan maksimalt få udbetalt 985 kr. hver måned, hvis du ingen børn har.

Du kan beregne din boligstøtte her.

 

Hvad skal jeg bruge for at søge boligstøtte?

 

Der er en del ting, du skal uploade for at kunne søge boligstøtte. Du skal uploade:

- Lønsedler for dig og alle i din husstand

- SU-meddelelser, igen for alle i hustanden

- Årsopgørelse fra alle i hustanden

- Lejekontrakten

- Evt. huslejekvittering

 

Hvor søger jeg?

 

Du søger på borger.dk, ved at klikke her. Du skal først logge ind med dit NemID, hvor efter du trykker start, udfylder felterne og uploader de filer, der bliver bedt om.

Er du tvivl, kan du finde en vejledning her.

 

//Claus

You need to be logged in to comment
There are no comments yet...