For at få det fulde udbytte af systemet, er det afgørende, at alle institutionens studerende henter app’en og verificerer deres studiestatus. Denne verifikation foregår via WAYF, UNI-login, oprettelses-emails eller ved upload af dokumentation for studiestatus (den hos jer gældende metode, fremgår af samarbejdsaftalen mellem institutionen og Studiz). Den enkelte studerende kan først bekræfte sin studiestatus, når institutionens database er opdateret.
(Hvis institutionen anvender UNI-login, er det vigtigt, at IT-afdelingen får registreret alle de studerende med institutionen som ”Primær institution”, da de studerende ellers vil blive afvist i verifikationsprocessen.) Studiz system vil løbende (2 gange årligt – d. 30. Juli og 28. Januar), bede de studerende gen-bekræfte deres studiestatus, ved at logge ind med deres WAYF/UNI-login.
På denne måde sikres det, at kun reelle, aktive studerende har adgang til institutionens studiekort, elevfester mv. Via institutions-admin er der mulighed for at lukke studerendes adgang til deres studiekort øjeblikkeligt, såfremt en studerende udmeldes.