DIY(Do it yourself) - selvklæbende folie

Malene Vinter 14/12-2015

Jeg skriver en del om boligindretning, og forskellige projekter indenfor dette på min blog(http://vinterfryd.dk/category/boligindretning/), og i dag tænkte jeg, at jeg ville dele et af disse projekter med jer – selvfølgelig også med tips til, hvor man kan få lidt studierabat.

 

Farver i Centrum - aarhus - studierabat

Billedet er lånt fra Farver i Centrum, da det desværre regnede en hel del da jeg var forbi.

 

Jeg har længe gerne villet prøve at forny nogle gamle æsker fra Søsterne Grene, med noget selvklæbende folie, men foliet med marmorprint, som mange andre har benyttet, er ikke lige min kop te. Derfor smuttede jeg forbi Farver i Centrum (http://www.farvericentrum.dk/) hvor jeg vidste at de havde et stort udvalg af forskellige slags folier, samt muligheden for at få 10% i studierabat.

 

Efter at have kigget lidt i den hyggelige forretning, fandt jeg de forskellige selvklæbende folier, og jeg besluttede mig for at tage et med dyreprint. Da jeg skulle betalte viste jeg selvfølgelig mit studiekort frem, men den ellers rigtig søde og hjælpsomme ekspedient måtte desværre afslå, da det kun er malingen de giver 10% studierabat på. Heldigvis kostede folien kun 59 kr., så den helt store skade var ikke sket.

 

Selvklæbende folie projekt

 

Jeg gik hjem og gik i gang med mit lille projekt, og efter en halv times tid havde jeg de første to æsker klar. Jeg forsatte og endte med at bruge næsten hele rullen, til i alt fire æsker i to forskellige størrelser. Jeg syntes resultatet bliver virkelig fint, og mine nye æsker pynter rigtig godt på badeværelset!

 

Selvom jeg desværre ikke fik 10% i studierabat ved dette køb, som jeg havde regnet med, havde jeg en rigtig god oplevelse i Farver i Centrum og fandt ud af hvilke produkter de havde.  En af de ting de blandt andet havde rigtig stort udvalg af, er spraymaling, som jeg faktisk bruger ret så ofte! Så der er ingen tvivl om jeg skal et smut forbi Farver i Centrum en gang i fremtiden, og ha’ fyldt mit lager op.

 

//Malene

You need to be logged in to comment
There are no comments yet...